• Del på:

Forberedende kursus til Prøve i Dansk

Kursusinformation

At bestå Prøve i Dansk kræver grundig forberedelse. Med vores forberedelseskursus får du træning i alle prøvediscipliner. Undervisningen er tilrettelagt med fokus på dine svage og stærke sider og du får detaljeret feedback på, hvordan du bliver bedre.

Er kurset noget for dig?

  • Du har tilmeldt dig PD2 eller PD3 som selvstuderende eller er tilmeldt undervisning på B2/modul 5 niveau
  • Du ønsker grundig, kompetent og konkret forberedelse til prøven
  • Du taler engelsk og har mindst 12 års skolegang
Læs mere
  • Om kurset
    • Gennemgang af prøvediscipliner og besvarelse af tidligere prøver.
    • Få tips til fx tekstopbygning, læsestrategier og mundtlig præsentation.
    • Detaljeret feedback på både mundtlige og skriftlige færdigheder.
    • Underviseren er tidligere eksaminator og censor på PD3.
  • Antal deltagere:

    12 – 20 deltagere

  • Antal lektioner:

    3 lektioner per uge

  • Antal dage:

    1 dag om ugen

  • Forventet selvstudie:

    Mellem 2 og 5 timer per uge.

tab image

Bliv klar til at bestå Prøve i Dansk

Vi gennemgår alle prøvediscipliner: læsning, skrivning og mundtlig

Hvis du planlægger at tage Prøve i Dansk (PD3 eller PD2), er du sikkert nervøs for, hvad du kan forvente og hvordan du vil klare dig. På Københavns Sprogcenter står vi klar til at klæde dig grundigt på til prøven! Vi har mange års erfaring med at forberede vores deltagere, og vi kan derfor give dig præcis den undervisning og vejledning, som gør dig tryg og øger dine chancer for at bestå mest muligt.

Med et prøveforberedende kursus får du:

  • Introduktion til Prøve i Dansk og hvad du forventes at kunne.
  • Grundig træning i alle prøvediscipliner og tips til fx tekstopbygning, læsestrategier og mundtlig præsentation.
  • Løbende vurdering af dit niveau både mundtligt, skriftligt og i læsning – og detaljeret feedback på, hvordan du bliver bedre.

VIGTIG INFORMATION: Selve Prøve i Dansk (PD3 eller PD2) er IKKE inkluderet i kurset. Du skal tilmelde dig PD3 senest 2. september hos en af de skoler som afholder prøven. Læs mere her.

Find dit niveau

  • Rutineret

Undervisningsmetoder

Målrettet danskundervisning

Når vi forbereder dig til Prøve i Dansk (PD3), trækker vi på vores mangeårige erfaring med at være eksaminatorer og censorer på netop denne prøve. Derfor kan vi give dig lavpraktisk og konkret undervisning i hver enkelt prøvedisciplin.

Materialet på kurset er gamle prøver, så du bliver fortrolig med formen. Vi arbejder med læsestrategier, træning af ordforråd og typiske grammatiske fejl.

  • En grundig introduktion til hele Prøve i Dansk 3
  • En gennemgang af, hvordan de forskellige delprøver bedømmes af censor og eksaminator
  • Grundig instruktion i, hvordan du skal opbygge dine tekster i den skriftlige del af prøven, hjælp til læsestrategier og til at forberede den præsentation, du skal have med til den mundtlige del af prøven
  • En vurdering af dit niveau mundtligt, skriftligt og i læsning – og hjælp til at forbedre dig. Vi bruger 7-trinsskalen, som også bruges ved danskprøverne

 Gennem talrige afleveringer, mundtlige oplæg og individuel feedback fra læreren, arbejder du med netop dine svage og stærke sider i det danske sprog.

Vil du vide mere om CEFR?

Vores rettesnor og din garanti for kurser og læringsmål hos Københavns Sprogcenter

Læs mere

Få mere information om kurset

Mere om Forberedende kursus til Prøve i Dansk

Kursusstruktur

Selvom en eksamen som PD3 eller PD2 er en alvorlig sag, sørger vi for, at der er en hyggelig, fortrolig og afslappet stemning i klasselokalet. Du og dine klassekammerater kan udveksle jeres forventninger til og bekymringer for prøvens discipliner og støtte hinanden i gradvist at blive helt trygge ved den kommende prøve.

Den skriftlige del og læseprøven

De første 6 mødegange fokuserer vi på prøven i skriftlig fremstilling og i læseforståelse.

Den mundtlige del

De sidste 2 mødegange fokuserer vi på den mundtlige del af prøven. Den sidste mødegang har du mulighed for at få feedback på netop dit eksamensoplæg, da du til den tid har fået dit emne.

8 mødegange i alt
Prøve i dansk 3
Mødegange med forberedelse til læseprøve og skriftlig del:
  • Torsdag den 26. september
  • Torsdag den 3. oktober
  • Torsdag den 10. oktober
  • Torsdag den 24. oktober
  • Torsdag den 31. oktober
  • Torsdag den 7. november 

Torsdag den 17. oktober og 14. november er der ikke undervisning.

Mødegange med forberedelse til mundtlig del:
  • Torsdag den 21. november
  • Torsdag den 28. november

Prøve i dansk 2

Mødegange med forberedelse til læseprøve og skriftlig del:
  • Tirsdag den 24. september
  • Tirsdag den 1. oktober
  • Tirsdag den 8. oktober
  • Tirsdag den 22. oktober
  • Tirsdag den 29. oktober
  • Tirsdag den 5. november 

Tirsdag den 15. oktober og 12. november er der ikke undervisning.

Mødegange med forberedelse til mundtlig del:
  • Tirsdag den 19. november
  • Tirsdag den 26. november
Krav til dig som deltager

Du skal tale engelsk og have gået i skole i mindst 12 år for at deltage i det prøveforberedende kursus. For at du kan følge med og nå de ønskede læringsmål, er det nødvendigt at du deltager stabilt og aktivt i undervisningen. Vi forventer, at du møder stabilt op til undervisningen, og at du bruger mindst to til tre timer om ugen på hjemmearbejde.

Kurset er for alle, som er tilmeldt enten PD2 eller PD3 – også dig, der egentlig synes du er rigtig god til dansk og forventer at klare prøven uden problemer. Vores erfaring er, at du får et bedre resultat, hvis du har øvet dig sammen med en erfaren lærer og er helt fortrolig med prøvens opbygning og bedømmelseskriterier.

Hvis du vil vide mere...

KONTAKT OS HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til et af vores danskkurser er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon eller komme forbi vores kontor i åbningstiderne.

+45 33 21 31 31
adm@kbh-sprogcenter.dk
e-mail Københavns Sprogcenter

Andre kurser du kunne være interesseret i

Forberedende kursus til Prøve i Dansk

Klar til dansk?