• Del på:

Dansk sommerskole for begyndere

Kursusinformation

Vores sommerskole er ideel for dig, der er nybegynder og gerne vil komme godt fra start med det danske sprog, før du starter job eller studier. Vi sætter turbo på dine dansksproglige færdigheder med 4 ugers intensiv sommerskole. Du får en grundig og kompetent introduktion til dansk sprog og kultur, så du hurtigt kan overføre det, du lærer i dansktimerne, direkte til hverdagen.

ER DETTE KURSUS NOGET FOR DIG?

  • Du er ny til dansk og vil gerne lære sprogete hurtigt
  • Du har tid og overskud til undervisning fire gange om ugen i hele juli
  • Du taler engelsk og har min. 12 års skolegang.
Læs mere
  • UNDERVISNINGFORM:

    Undervisningsform: klasseundervisning og udflugter

    • hurtig progression
    • suppleret med digitale undervisnings- og læringsmidler
    • en ugentlig udflugt eller ekskursion
  • ANTAL DELTAGERE:

    12 – 20 deltagere

  • ANTAL LEKTIONER:

    Undervisning: 3 x 3 lektioner pr. uge.

    Udflugter: 1 x 4 lektioner pr. uge.

  • ANTAL DAGE:

    4 dage om ugen

  • FORVENTET SELVSTUDIE:

    Min. 1 time om ugen

tab image

Sæt turbo på dine dansksproglige færdigheder!

HVAD FÅR DU UD AF DETTE KURSUS?

Vores sommerprogram er et intensivt danskkursus på A1-niveau af 4 ugers varighed. Med vores sommerskole for begyndere får du:

  • en god forståelse for grundlæggende dansk (A1)
  • viden om Danmark og danskerne
  • nye venner og sjove oplevelser

Sommerskolen er for dig, der er nybegynder og gerne vil komme i gang med at bruge dansk hurtigst muligt. Vi hjælper dig med at tage de første skridt til at lære dansk. Programmet er intensivt og lægger vægt på mundtligt dansk, hvor udtale er et vigtigt element. Målet er, at du hurtigt kan komme i gang med at bruge dansk i din hverdag, så du kan falde godt til i Danmark.

Som en del af den samlede læringsoplevelse planlægger vi flere ekskursioner og udflugter under temaet ’Sommer i København.’ Vi er på sporet af det autentiske København og udforsker sammen de tre største bykvarterer: Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.

Find dit niveau

  • Begynder

1.500 kr.

Hvad inkluderer prisen?

Kursusforløb Begynder A1

Læringsmål:
  • Du kan danne simple sætninger og spørgsmål om dig selv, din baggrund og dit liv
  • Du kan bruge adjektiver til at beskrive ting.
  • Du kan tale om noget, der skete tidligere (datid), og planer og ønsker (fremtid).
  • Ordforråd: klokken og datoer, hverdagsliv, uddannelse og arbejde
Ledige pladser

Dansk sommerskole - Begynder - A1

Hold-nr. 111-0091

  • Periode:
    02. juli 2019 - 26. juli 2019
  • Ugedage:
    Tirsdag / Fredag
  • Tid:
    09:30 - 12:15
  • Lærer:
    Kirsa Olesen

Placering
Københavns Sprogcenter

Valdemarsgade 16

1665 København V

Undervisning i dansk sprog og kultur

SÅDAN LÆRER DU DANSK HOS OS!

Vi har god tid i klasseværelset, men du lærer alligevel meget på kort tid. Vi træner alle discipliner med særligt fokus på udtale og mundtlighed. Du får lov til at snakke, og du får lov til at lytte. Din lærer støtter og guider dig til hurtigt at udvide dit danske ordforråd, øge din forståelse og hjælper dig til at bruge sproget aktivt.  I vores undervisning bruger vi fx:

  • projektarbejde – individuelt og i teams/grupper
  • præsentationer – dine og klassekammeratens
  • udflugter, musik, sang, film og video

Din dansklærer har mange års erfaring som underviser og kender derfor alle de udfordringer, som du støder på undervejs i processen med at lære dansk som andetsprog. Vores fornemmeste opgave er at støtte dig i at udvikle dine sproglige færdigheder. Undervejs i forløbet vil du hele tiden kunne få individuel feedback fra din lærer og gode råd til, hvordan du kan overkomme netop dine personlige udfordringer.

Læs mere

Vores sommerkursus består af:

  • 3 x 3 ugentlige lektioner og 1 x 4 ugentlige lektioners udflugt
  • Undervisning tirsdag til fredag, 9.30-12.15 (Udflugtsdage til kl. 13. Fredag den 12/7 og 26/7 er udflugten fra 13-16.30)

Vores sommerkursus består af:

Danskkursus Plus på Københavns Sprogcenter

Vil du vide mere om CEFR?

VORES RETTESNOR OG DIN GARANTI FOR LÆRINGSMÅL HOS KØBENHAVNS SPROGCENTER

Læs mere om CEFR

Mere information om kurset

Læs mere om vores sommerskole

En klar læreplan og individuel tilpasning af undervisningen

Når du lærer dansk på vores sommerskole for begyndere får du grundig og individuelt tilpasset undervisning baseret på de vigtigste sprogfærdigheder – lytte, tale, skrive og forstå. Vi har særligt fokus på mundtlighed og udtale, så du hurtigt kan begynde at tale dansk, da vi ved, at det er afgørende for, at du falder godt til i Danmark.

På dette kursus får du:

  • et højt antal lektioner og dermed god tid med din lærer
  • undervisning tilpasset dine og dine holdkammeraters ønsker og behov
  • vejledning og individuel feedback på din personlige læring

Vi opbygger sprogfærdigheder svarende til A1-niveau i CEFR. Det betyder, at selvom vi tilpasser emner og undervisningsmetoder til dine behov, har vi faste rammer for læringsmål. Det er din garanti for, at det du lærer er relevant og brugbart. Efter kursets afslutning får du et diplom for gennemført kursusforløb A1 (certificate of completion)..

Vores læringsmål er synlige, så du hele tiden kan følge med i, hvad målet med undervisningen er, og hvilket udbytte du kan forvente. Din lærer kan løbende give dig individuel feedback på, hvor langt du er nået i forhold til læringsmålene.

Selvstudier når det passer dig

Vores intensive sommerskole er relevant for dig, der gerne vil have mest mulig vejledning i undervisningen. Der er kun begrænset hjemmearbejde og størstedelen af undervisningen foregår i klasselokalet, hvor din lærer guider og støtter dig til den bedste og sjoveste læring!

Har du lyst til at lære endnu mere dansk har du adgang til vores online univers, hvor du kan finde mange øvelser og materialer til fleksible selvstudier, når det passer dig. Det er din mulighed for at opnå endnu hurtigere progression, end hvad der sker i klasselokalet. I vores online univers finder du:

  • selvrettende øvelser og quizzer
  • tekster og lytteøvelser
  • overblik over gennemgåede temaer og plan for fremtidig undervisning
  • forum for udveksling med andre kursusdeltagere

Det gør det muligt for dig selv at skrue op og ned for intensiteten af din læring. Har du ekstra tid i en kort eller længere periode, kan du altid finde ekstra materiale til at øve dig på dansk.

Derudover anbefaler vi, at du gør alt, hvad du kan for at bruge dansk i hverdagen! Du lærer meget hurtigere, hvis du prøver sproget af i praksis.

Krav til dig der lærer dansk på sommerskole

Danskkursus på sommerskole stiller også krav til dig, som deltager. Du skal have mindst 12 års skolegang og være god til engelsk for at deltage. Derudover vi forventer, at du:

  • er motiveret for et grundigt kursus og har tid til at bruge kræfter på undervisningen
  • møder stabilt op og deltager aktivt i timerne.
  • Gør du det, er du sikker på at lære dansk på rekordtid!

Har du en travl hverdag med et krævende arbejds- eller familieliv, anbefaler vi dig i stedet at vælge et af vores mindre intensive hold. Du kan fx vælge et Danskkursus Standard, hvor der er færre lektioner, men du i stedet skal forvente en del mere hjemmearbejde og selvstudier.

Der er også mulighed for at vælge et Intensivt Online Danskkursus, hvis du har brug for større fleksibilitet, eller et Danskkursus om lørdagen, hvis du har bedst tid i weekenderne.

Hvis du vil vide mere...

KONTAKT OS HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til et af vores danskkurser er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon eller komme forbi vores kontor i åbningstiderne.

+45 33 21 31 31
adm@kbh-sprogcenter.dk
e-mail Københavns Sprogcenter

Andre kurser du kunne være interesseret i

Dansk sommerskole for begyndere

Klar til dansk?