Københavns Sprogcenter

Københavns Sprogcenter har undervisning af høj kvalitet.
Du kan altid finde et kursus, som passer dig.  

Danskkurser

begynder eller øvet - vi har et danskkursus til dig

Uanset om du er begynder eller øvet i dansk, tilbyder vi dig kurser som tager udgangspunkt i dit liv og passer til din livsstil. Du kan vælge mellem:

  • Dansk om morgenen eller aftenen
  • Dansk om lørdagen
  • Online undervisning, som du kan følge uanset hvor du befinder dig

Undervisningen har altid fokus på at lære dig det dansk, som du skal bruge i din hverdag. Derfor har vi primært fokus på mundtlig dansk – du lærer at forstå og tale dansk med danskere. Vi tilpasser dansktimerne til deltagernes interesser og tager aktuelle emner op. Dermed bliver undervisningen vedkommende og relevant, og du skal ikke spilde din tid på kedelige lærebøger.

Du lærer den grundlæggende grammatik, som hjælper dig til at formulere dig korrekt, og vi opbygger dit ordforråd ved at læse og diskutere aktuelle tekster.

Find et danskkursus

FVU på Københavns Sprogcenter

Gratis undervisning i dansk og matematik

På Københavns Sprogcenter underviser vi i:

  • FVU Start
  • FVU Dansk
  • FVU Matematik

På FVU Dansk får du undervisning i at læse, skrive og stave på dansk. Du får et større ordforråd og bliver bedre til at bruge dansk i din hverdag. Før du kan starte, skal du til en gratis screening.

På FVU Matematik arbejder du med matematik, du møder i din hverdag. Du arbejder fx med mål og vægt, procent, statistik og geometri. Vi har fokus på de danske ord, man bruger i matematik. Før du kan starte, skal du til en gratis screening.

Når du har bestået FVU Dansk trin 4 og FVU Matematik trin 2, kan du søge ind på en erhvervsuddannelse

Find et FVU-kursus
Prøveforberedende kurser

Prøveforberedende kurser

Målrettede kurser, som ruster dig til danskprøve PD3

Vores lærere har mange års erfaring med prøve i dansk 3 og kan fortælle dig præcis, hvad der forventes af dig og hvordan du forbereder dig bedst. Med et prøveforberedende kursus får du:

  • Målrettet undervisning som giver dig præcis de færdigheder, som prøven kræver
  • Individuel feedback på dine evner og udfordringer fra en erfaren lærer og eksaminator
  • Grundig træning af alle prøvediscipliner

Uanset hvilken prøve du ønsker at bestå, har det afgørende betydning, at du får netop den vejledning, sparring og støtte, som du har brug for for at yde dit absolut bedste. Med et prøveforberedende kursus kan du forbedre resultatet og samtidig føle dig helt tryg ved prøvesituationen.

Find PD3 kursus

Hvis du vil vide mere ...

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til et af vores danskkurser er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon eller komme forbi vores kontor i åbningstiderne.

+45 33 21 31 31
adm@kbh-sprogcenter.dk
e-mail Københavns Sprogcenter