Vejledning til studie og karriere

Inspiration, støtte og vejledning til studier eller karriere, mens du lærer dansk

Er du jobsøgende eller ønsker du at tage en uddannelse i Danmark? Københavns Sprogcenter har en række tilbud, som kan hjælpe dig med at finde et ståsted på det danske arbejdsmarked.

Hjælp til karriere i København

Benyt dig af vores forskellige karrieretilbud

På Københavns Sprogcenter kan du ud over at lære dansk også gøre brug af vores forskellige karrieretilbud og få svar på dine spørgsmål om muligheder for karriere og arbejde i Danmark.

Vores karrieretilbud er gratis og giver inspiration og motivation til at:

  • forbedre din jobsøgning
  • udforske dine muligheder
  • nå dine mål!

Læs mere om vores forskellige tilbud herunder:

Karrierevejledning

Hvordan får du en meningsfuld karriere i København?

På Københavns Sprogcenter kan du ud over at lære dansk også modtage individuel karrierevejledning og få svar på dine spørgsmål om muligheder for karriere og arbejde i Danmark.

I individuelle og fortrolige samtaler, kan du sammen med vores karrierevejleder få hjælp til at finde et job eller overveje nye karrieremuligheder.

I vejledningen taler vi om:

  • hvordan du kan bruge dine faglige erfaringer og kvalifikationer
  • hvordan du kan få hjælp fra dit jobcenter
  • hvordan du kan udvikle dit professionelle netværk i Danmark
  • hvordan du kan få en professionel mentor

Vi hjælper dig til:

  • at finde den viden du har brug for
  • at finde de mennesker, der kan hjælpe dig
  • at få tingene gjort!
Karriere og CV-workshop

Hjælp med jobsøgningen

Hvordan skriver du en god jobansøgning og et CV, der skiller sig ud fra mængden? Det kan godt være svært, hvis du har dansk som andetsprog og samtidig ingen erfaring har med det danske arbejdsmarked.

Besøg vores karriere- og CV-workshop holder lukket frem til september.

I samarbejde med Dansk Røde Kors tilbyder Københavns Sprogcenter en karriere og CV workshop, hvor dygtige frivillige hjælper dig med at formulere og skrive en god ansøgning og opstille et skarpt CV på enten dansk eller engelsk.

Du kan få hjælp til at afdække faglige kompetencer samt gode råd til jobsøgning i Danmark.

Karriere- og CV-workshop hver onsdag

Der er karriere og CV workshop hver onsdag på:

Københavns Sprogcenter
Flæsketorvet 60, 1. sal
1711 København V.

Kig forbi Studieværkstedet mellem klokken 18:00 og 20:00. Husk at medbringe information om det job, som du gerne vil søge fx i form af et jobopslag.

Vores workshop er åben for alle med dansk som andetsprog – det gælder både studerende på danskuddannelse på Københavns Sprogcenter, men også andre med dansk som andetsprog.

Se vores online kalender for at finde information om næste karriere- og CV-workshop.

Career Evenings

Gratis Career evenings for højtuddannede to gange årligt

Career Evenings er et forum, hvor internationale akademikere kan få information om karriereudvikling i Danmark.

Målet er at hjælpe udenlandske statsborgere i Danmark med at finde et ståsted på det danske arbejdsmarked.

Career Evenings fokuserer på:

  • karrierestrategier
  • kontakt med virksomheder
  • relevante aspekter af den danske arbejdskultur.

Vores karriereaftener er gratis og åbne for alle – det gælder både studerende på Københavns Sprogcenter, men også andre jobsøgende med dansk som andetsprog.
 
Projektet er not-for-profit, brugerdrevet og fokuserer på mangfoldighed og færdigheder, kvalifikationer og potentiale.

Studievejledning

Hjælp og rådgivning til din danskuddannelse

Studievejledningen på Københavns Sprogcenter hjælper dig med at finde den danskuddannelse, som passer bedst til dine behov og dit niveau. Mens du lærer dansk, kan de desuden vejlede, hvis dine forhold ændrer sig og du eventuelt får brug for at skifte danskuddannelse.

Vores vejledere kan desuden i mindre omfang vejlede i uddannelse og erhverv.

Læs mere om vores studievejledning og tilbud herunder:

Studievejledning

Vejledning og støtte mens du lærer dansk

På Københavns Sprogcenter tilbyder vi studievejledning i form af individuel og fortrolig rådgivning og støtte, mens du lærer dansk.

Du møder første gang en af vores vejledere til visitation, inden du starter på sprogskolen. Du møder også vejlederne, når du skal til modultest.

Vores studievejledning kan også i nogen grad rådgive om yderligere uddannelse eller nyt arbejde og de hjælper, hvis dine forhold ændrer sig, og du dermed får behov for at skifte fra en danskuddannelse til en anden.

2 gange årligt arrangerer studievejledningen uddannelsesdag, hvor du kan få inspiration til valg af uddannelse efter sprogskolen.

Uddannelsesdage

Hvad skal du lave, når du er færdig med sprogskolen? Det spørgsmål tænker mange kursister over, når de er ved at være færdige med deres danskuddannelse.

Derfor arrangerer vores vejledere Uddannelsesdage to gange om året. Der kommer repræsentanter fra en masse forskellige uddannelser, som informerer om bl.a.:

  • hvordan kan jeg lære mere dansk?
  • hvordan får jeg en studentereksamen?
  • hvordan bliver jeg sosuassistent, lærer, pædagog eller noget helt andet?

Uddannelsesdagen afholdes en gang i foråret og en gang i efteråret. Alle vores kursister er velkomne til Uddannelsesdag på Københavns Sprogcenter.

Besøg vores online kalender for at finde tidspunktet for vores næste Uddannelsesdag.

Danskkurser på Københavns Sprogcenter

Nye hold starter hver måned!

Læs mere