Dansk sprogskole med højt til loftet

Studieliv og faciliteter på Københavns Sprogcenter

Når du lærer dansk på Københavns Sprogcenter får du adgang til en dansk sprogskole med højt til loftet. Vi tilbyder nemlig mere end god undervisning.

Hos os prioriterer vi et attraktivt og levende studiemiljø og stiller en lang række moderne faciliteter og tilbud til rådighed for at styrke og støtte dig, mens du lærer dansk.

Sprogskole med mulighed for at vælge til og fra

På vores sprogskole har vi mange sjove og spændende tiltag, der kan give inspiration til din læringsoplevelse. Uanset hvad du vælger, får du nok at se til – både fagligt og socialt.

Du får adgang til moderne faciliteter og bygninger samt en lang række unikke tilbud, som støtter og hjælper dig, mens du lærer dansk.

Besøg vores kalender for at læse mere om, hvad der sker på Københavns Sprogcenter.

Studieværksted og bibliotek

Som kursist på Københavns Sprogcenter har du adgang til vores studieværksted og bibliotek. Her kan du:

  • låne bøger
  • læse magasiner
  • lave hjemmearbejde
  • få lektiehjælp
  • bruge vores computere

Sprog- og lektiecafeer

To gange om ugen holder Københavns Sprogcenter dansk sprogcafé i studieværkstedet, hvor du kan tale dansk med danskere og med andre kursister. 

Vi tilbyder desuden sprog- og lektiecaféer, hvor du får hjælp til at lære dansk på dit modersmål. I øjeblikket har vi følgende sprogcafeer:

  • spansk sprogcafé
  • bulgarsk sprogcafé

Connecting Friends

Månedlige middage for kursister

Bag Connecting Friends står sprogskolens kursister, der arrangerer månedlige middage for hinanden. I år er vi indtil videre blevet inviteret til:

  • indisk middag
  • rumænsk middag
  • kinesisk middag
  • sydamerikansk middag
  • amerikansk barbecue

Kantine med sund og lækker mad

Det foretrukne opholdssted for studerende

Vores kantine og café er et naturligt samlingssted for de studerende. Her kan du slappe af, nyde en kop kaffe eller en snack, lave lektier og hygge dig med venner, mens du får morgenmad, frokost eller aftensmad. I kantinen kan du købe:

  • kaffe, the eller cacao
  • sodavand / juice
  • wienerbrød / croissant
  • sandwich (lille/stor)
  • frugt / chokolade
  • hjemmelavet kage

Læs mere om vores forskellige tilbud og faciliteter herunder:

Studieværksted og bibliotek

Som kursist på Københavns Sprogcenter har du adgang til vores studieværksted og bibliotek. Her kan du låne bøger, magasiner, lave hjemmearbejde, få lektiehjælp eller bruge vores computere.

På Studieværkstedet kan du desuden møde andre kursister på de forskellige danskuddannelser. Eller få en snak med en af de frivillige danskere, som kommer og træner dit mundtlige dansk med dig.

Hvis din lærer er syg, kan dit hold komme i Studieværkstedet og få undervisning her.

Studieværkstedet kan også bruges til selvstudium. Lisbeth, Janne, Mette og Anne sidder klar til at hjælpe dig.

Læs mere om åbningstiderne.

Sprog- og lektiecafeer

Hver uge holder Københavns Sprogcenter dansk sprogcafé i studieværkstedet, hvor du kan tale dansk med danskere og med andre kursister. Vi tilbyder desuden sprog- og lektiecaféer for henholdsvis spansk- og bulgarsktalende, hvor du får hjælp til at lære dansk på dit modersmål.

Spansk

¡Aprenda danés en español! En este curso repasamos las diferencias entre danés y español, p.ej. gramática, pronunciación, vocabulario y cualquier duda. ¡Anders está a la espera de su visita!

Bulgarsk

Имаш нужда от помощ с датския език - за произношението, граматиката или нещо друго, което ти се струва трудно? Ела и заедно ще говорим за това, което ти е трудно. Добре дошли - Аннетте ви чака - вторник 14.30-16.00

Sprog- og lektiecaféerne er et tilbud til dig, der vil have lidt ekstra hjælp til den daglige danskundervisning. Vores spanske sprogcafé er for kursister på modul 2 og 3.

Skolebladet Verdenspressen

Vores skolemagasin hedder Verdenspressen. Det er et stort, flot magasin med masser af artikler på dansk og flotte illustrationer. Det kommer to gange om året.

Verdenspressen bliver ofte brugt til din danskundervisning. I kan læse udvalgte sider sammen i klassen, I kan diskutere og få mere at vide om jeres skole, om danskere og andre kursister. Verdenspressen har bl.a. haft temaer om:

  • cykelkultur
  • høflighed
  • yndlingssteder
  • Københavns Rådhus.

Vi har publiceret nogle artikler fra Verdenspressen her på hjemmesiden.

Hvem laver skolebladet Verdenspressen?

Artiklerne bliver lavet af forskellige lærere, og i høj grad af skolens kursister. Alle kan bidrage, sammen med deres lærere og hele holdet. Du kan også skrive dine egne artikler, noveller eller hvad du har lyst til. På den måde kan du bruge dansk på en kreativ måde og producere noget sammen med andre.

Alle illustrationer bliver lavet af kursisterne. Vi har jo grafikere, kunstnere, fotografer og layoutere blandt vores kursister, så vi kan godt love, at vi holder en høj standard.

Kan du også være med?

Ja! Redaktionen af Verdenspressen bliver altid glade for nye hænder og hoveder, der vil deltage i produktionen. Giv din lærer besked, hvis du gerne vil være med.

Du kan kontakte redaktionen ved at skrive til Lene Marie: verdenspressen@kbh-sprogcenter.dk

Connecting Friends

At føle sig hjemme i København er mere end at have et arbejde og et sted at bo. Det er også at have netværk og venner – det får du gennem Connecting Friends.

Bag Connecting Friends står sprogskolens kursister, der arrangerer månedlige middage (Dinner Club) for hinanden.

Sociale middage på sprogskolen

Den anden tirsdag i måneden arrangerer og forbereder en gruppe kursister en middag for omkring 40 personer. Nogle gange er du vært, andre gange gæst. Middagene afholdes i kantinen på Valdemarsgade 16, kl. 19-22.

Billetter kan købes i vores kantine på forhånd - pris 40 kr.

Hold dig opdateret om vores middage via vores student life-gruppe på Facebook.

Kantine med sund og lækker mad

Det foretrukne opholdssted for studerende

Vores kantine og café er et naturligt samlingssted på sprogskolen. Her kan du slappe af, nyde en kop kaffe eller en snack, lave lektier og hygge dig med venner, mens du får morgenmad, frokost eller aftensmad.

Du kan mødes med studerende fra andre klasser eller bare slappe af efter danskundervisningen. Du kan købe sandwich, kaffe eller kage eller nyde et varmt måltid mad i pausen.

Vores kantine lægger vægt på at lave mad som er billig, men samtidig sund og lækker. Du kan også træne dit dansk, når du går i kantinen. Anne, Mette og Dorte vil altid gerne hjælpe dig.

Mød andre kursister

Vi holder en masse forskellige arrangementer i kantinen. Det kan være juleafslutning, kursistfester eller fællesarrangementer i forbindelse med undervisningen.

Kursistråd

Københavns Sprogcenter vil efter ønske fra vores kursister oprette et kursistråd. Henvendelse herom skal ske til vores forstander Poul Neergaard.

Karriere- og studieudvikling

INSPIRATION OG VEJLEDNING TIL KARRIERE OG STUDIER

Læs mere