Undervisningsmodel

Danskuddannelsernes undervisningsmodel

Det nationale sprogskoleprogram er bygget op af tre forskellige danskuddannelser. Hver uddannelse består af seks moduler.

Hvor skal du starte?

Inden kursusstart kommer du til en visitation hos en af skolens vejledere. Her vurderes det, hvilken danskuddannelse der passer bedst til dine forudsætninger og behov.

Begyndere starter på modul 1 - dansk for begyndere. Hvis du kan noget dansk i forvejen, holdsættes du på det relevante modul på danskuddannelse 1, 2 eller 3.

Hvert modul afsluttes med en mundtlig og/eller skriftlig test, som skal bestås, før du kan starte på næste modul.

Mere end en Danskuddannelse?

Efter modul 6 (Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2) eller modul 5 (Danskuddannelse 3) er der en afsluttende prøve i dansk. Når du bestået eksamen er du færdig med sprogskolesystemet. Du kan altså ikke tage mere end en danskuddannelse.

Hvis du vil lære mere dansk efter afsluttende eksamen, kan du fx gå på FVU dansk læsning eller hvis du har bestået Danskuddannelse 3 tage Studieprøven.

Danskuddannelsesmodel
A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer

Gratis danskundervisning

Find det rigtige danskkursus for dig

Klik her