FVU-matematik og regning

FVU-matematik og læsning er din vej til de danske erhvervsskoler

FVU-matematik er et gratis tilbud til alle voksne over 18 år, der taler godt dansk og som gerne vil blive bedre til regning og matematik. FVU-matematik trin 2 og læsning trin 4 giver adgang til AMU-kurser, SOSU og en lang række andre erhvervsuddannelser.

Talforståelse, regning og basale matematiske begreber

FVU-matematik på Københavns Sprogcenter er særligt tilrettelagt for personer med dansk som andetsprog og kan hjælpe dig med at blive bedre til regning og matematik.

Uanset om du er færdig med sprogskolen eller fortsat er i gang med en danskuddannelse, kan FVU-matematik på Københavns Sprogcenter være løsningen, hvis du fx. gerne vil fortsætte på en erhvervuddannelse eller vil hjælpe dine børn med lektier.

FVU-matematik - nye hold starter januar 2018

Vi har lukket for tilmelding til FVU-matematik med holdstart mandag den 23. oktober 2017. Næste holdstart er januar 2018. Tilmeld dig FVU screening her.

Er du over 18 år og føler dig usikker i at anvende matematik i hverdagen eller ønsker du at blive klar til et AMU-kursus eller til at søge ind på en dansk erhvervsuddannelse?

På Københavns Sprogcenter tilbyder vi gratis undervisning i matematik på trin 1 og trin 2.

FVU-matematik åbner døre

Bliv bedre til regning og matematik

FVU matematik består af i alt 2 trin. Trin 1 er på i alt 40-80 lektioner og trin 2 er på 60-80 lektioner. Du kan vælge at deltage vores kursus i FVU-matematik med enten 4 eller 8 lektioner ugentligt:

  • FVU-matematik trin 2 svarer til 9. klasse (folkeskolens afgangsprøve)
  • Bestået trin 2 er adgangsgivende til erhvervsskoler (kombineret med bestået FVU-læsning, trin 4)

FVU når det passer dig

FVU-matematik foregår på Københavns Sprogcenter i Tøndergade 14. Du kan gå til undervisning om formiddagen eller om aftenen én eller to gange om ugen - alt efter hvad der passer dig.

Tidspunkt
4 Lektioner pr. dag
Formiddag kl. 8:45 - 12:15 4 x 2 eller 4 x 1 lektion pr. uge
Aften kl. 16:30 - 20:00 4 x 2 eller 4 x 1 lektion pr. uge

Inden du starter

Inden du kan starte, skal du til en screening. Screening er en samtale og en skriftlig test på ca. 1,5 time, hvor vi afgør, om FVU-matematik er det rigtige tilbud for dig, og hvilket trin du evt. skal starte på.

Du kan tilmelde dig FVU screening her. Har du spørgsmål, kan du henvende dig på vores kontor i Tøndergade 14. Vores åbningstider er mandag kl. 16.00 til 19.00 og torsdag kl. 9.00 til 12.30.

En samtale og en skriftlig test vil afgøre, hvilket trin du skal starte på:

På trin 1: Øver du dig i at lægge sammen, trække fra, gange og dele - både i hovedet og ved hjælp af papir og blyant.

Du lærer at bruge mål og vægt, brøker og procenter, længde og højde, bredde og omkreds.

På trin 2: Får du styr på fx areal, rummål og figurer som trekant, firkant og cirkel. Du lærer at forstå statistik og udarbejde data ved hjælp af statistiske metoder.

På FVU-matematik bruger vi materialer og situationer fra din hverdag.

Det kan for eksempel være:  en el-regning, tal i aviser og tv, en lønseddel, budget, telefonabonnement, tilbud, rabatter og madopskrifter.

Vi bruger selvfølgelig moderne it i undervisningen (computer, smartboards, smartphones).

Hvert trin afsluttes med en trinprøve.

Adgangskrav og datoer for screening

Hvem kan gå til FVU-matematik trin 1 og 2?

Det er muligt at gå til FVU-matematik samtidig med, at du færdiggør din danskuddannelse. Du kan også deltage i FVU, selv om du bor i en anden kommune

Hvem kan gå til FVU-matematik?

Du er velkommen:

  • hvis du er i gang med eller er færdig med en danskuddannelse eller
  • hvis du har boet i Danmark i mange år og gerne vil blive bedre til matematik eller
  • selvom du har opbrugt din ret til danskuddannelse
     

Hvis du er i gang med eller færdig med en danskuddannelse

Har du brug for at blive endnu bedre til regning og matematik, kan du supplere din danskuddannelse med FVU-matematik. For at blive optaget, skal du have bestået:

  • Prøve i Dansk 1 eller
  • Danskuddannelse 2, modul 4 eller
  • Danskuddannelse 3, modul 3 

Hvis du ikke opfylder ovenstående krav og desuden har opbrugt din ret til danskuddannelse kan du alligevel lære mere matematik.

For dig, som har boet i Danmark i mange år og har opbrugt din ret til danskuddannelse

FVU kan også være det rigtige tilbud til dig, som har boet i Danmark i flere år og ikke længere har ret til gratis danskundervisning på en danskuddannelse.

Datoer for screening

Du kan tilmelde dig screening til FVU-matematik på følgende tidspunkter:

  • Tirsdag den 19. september, kl. 16.30 til ca. 18.00
  • Torsdag den 28. september, kl. 16.30 til ca. 18.00
  • Fredag den 6. oktober, kl. 9.30 til ca. 11.00
  • Tirsdag den 10. oktober, kl. 16.30 til ca. 18.00

Hvis du har spørgsmål...

Kontakt vores FVU-team for at høre mere om FVU-matematik på Københavns Sprogcenter.

Vi har kontortid hver mandag kl. 16 til 19 samt  torsdag kl. 9.00-12.30 på vores kontor i Tøndergade 14.

FVU-kontoret holder lukket mandag den 27. november og den 4. december.

Tilmeld dig FVU-matematik - det er gratis!

Ønsker du at tilmelde dig FVU-matematik, kan du udfylde vores tilmeldingsformular eller kontakte kontoret hos Københavns Sprogcenter. Du kan også møde op på vores kontor i Tøndergade 14.

Nyheder og sjov på dansk

Besøg vores blog for nyt fra skolen eller bare lidt underholdning med det danske sprog

Besøg vores blog