FVU Start

DANSKUNDERVISNING MED FOKUS PÅ MUNDTLIG KOMMUNIKATION OG ORDFORRÅD

FVU Start er et gratis tilbud til dig, der ønsker et mere sikkert sprog på dansk. Med FVU Start lærer du at udtrykke dig mere flydende og styrker din evne til at forstå, hvad der bliver sagt – også når der tales (for) hurtigt.

Er det noget for dig?

- For dig der gerne vil styrke dine mundtlige færdigheder i dansk, især dit ordforråd.
- Velegnet til dig der ønsker at fortsætte med FVU-læsning eller -matematik.
- Du taler allerede lidt dansk (A2+) og kan læse og skrive dansk på minimum A1-niveau.

Kursus information

- 80 lektioner over en periode på 10 eller 20 uger
- Undervisning én eller to gange om ugen formiddag eller aften.
- 2 timers hjemmearbejde hver uge.
- 12-20 deltagere per hold.
- Det er GRATIS at deltage i FVU Start hvis du har et dansk CPR nummer.

Mundtligt dansk til din hverdag

FVU Start er vejen til bedre mundtligt dansk med særligt fokus på samtale og lytning. Læring sker i samspil med andre og undervisningen udvikler dit sprog, så det bliver mere flydende og forståeligt:

Bliv bedre til mundlig dansk

mundlig dansk, samtale, lytteforståelse

  • Vi træner mundtlig kommunikation i form af lytte- og samtalefærdigheder
  • Vi arbejder aktivt med og øger dit ordforråd på dansk
  • Vi gennemgår metoder til at opnå en forståelig/hensigtsmæssig udtale.
Tilmed dig

Læse- og skriveforberedelse bruges samtidig i nogen grad som metode til at introducere almen grammatik og øge ordkendskabet. Samlet set får du målrettet undervisning, der tager dig igennem alle de relevante sprogfærdigheder på dit niveau. Du får det nødvendige ordkendskab og grammatiske indblik til at gå i gang med at bruge dansk i din hverdag.

FVU Start er det rigtige valg for dig, der gerne vil fortsætte med FVU-læsning bagefter.

Målrettet danskundervisning

kommunikationsstrategier og -træning

Undervisningen er temabaseret og tilpasses klassens særlige behov, ønsker og interesser. Du får:

  • Forskellige kommunikationsstrategier fx til at informere, rose, argumentere eller andet.
  • rig lejlighed til at arbejde med samtale og udtale – vi øver os på de danske lyde, udtryk og vendinger
  • træning af stemmeføring, betoning, øjenkontakt m.m., så du kan udvikle et mere sikkert sprog.
En klar læreplan og individuel feedback

Alle vores kurser – også FVU Start – er bygget op om niveauerne i CEFR. På alle niveauer har vi klare læringsmål relateret til CEFR. Det sikrer, at du hele tiden kan følge med i, hvad målet med undervisningen er, og hvilket udbytte du kan forvente.

Din lærer har hele tiden øje for læringsmålene og sikrer, at du udvikler dit sprog, så det bliver mere flydende og forståeligt. Du kan også få individuel tilbagemelding på, hvad du selv kan gøre for at blive endnu bedre alt efter, hvad dine personlige udfordringer er.

FVU start skema

FVU Start foregår på Københavns Sprogcenter i Valdemarsgade 16 Du kan gå til undervisning om formiddagen eller om aftenen, én eller to dage om ugen - alt efter hvad der passer dig.

 

Tidspunkt

Lektioner/dage pr. uge

Formiddag

8:45 - 12:15

8 lektioner/2 dage, eller 4 lektioner/1 dag

Aften

16:30 - 20:008 lektioner/2 dage, eller 4 lektioner/1 dag
Krav til dig som kursusdeltager

Du taler allerede dansk på A2+ niveau og kan læse og skrive svarende til A1-niveau. Målet er at forberede dig til FVU-læsning eller et andet FVU-kursus.

Når du er startet på FVU Start, stiller vi krav om aktiv deltagelse. Vi forventer, at du møder stabilt op til undervisningen, og at du afsætter tid til hjemmearbejde hver uge. Det er nødvendigt for at du kan følge med og nå de ønskede læringsmål.

Inden du kan starte

Du skal til en screening inden du kan starte. Screening er en kort samtale og en skriftlig test på ca. 1,5 time, hvor vi afgør, om FVU Start er det rigtige tilbud for dig. Du kan tilmelde dig FVU-screening her.

Spørgsmål til FVU Start

Du er naturligvis velkommen til at kontakte os på mail eller telefon eller komme forbi vores kontor i åbningstiderne.