Dansk på jobbet

Dansk på jobbet for udenlandske medarbejdere

Er du arbejdsgiver med tosprogede eller udenlandske medarbejdere ansat i din virksomhed, har du sikkert interesse i at dine ansatte taler, læser og skriver et godt dansk på jobbet.

Københavns Sprogcenter tilbyder kurser i dansk på alle niveauer for udenlandske medarbejdere hos virksomheder i Danmark. Det gælder både gratis danskundervisning under danskuddannelsesloven og skræddersyede løsninger, som udvikles i samarbejde med jer.

Har du enkelte medarbejdere, som skal opkvalificeres i kommunikationen med kunder eller andre i organisationen, kan du få en skræddersyet løsning i vores mentorprogram.

Fagspecifikt kursus i dansk på jobbet

Hvis du som arbejdsgiver har mange medarbejdere, der har brug for et dansksprogligt løft, kan vi fx etablere et skræddersyet og fagspecifikt kursus i dansk på arbejdspladsen.

Undervisningen kan målrettes mod enten:

  • Tosprogede ansatte med behov for yderligere danskundervisning
  • Internationale medarbejdere med et ønske om at lære dansk

En fleksibel løsning

Vores danskundervisning for udenlandske medarbejdere er fleksibel og kan tilrettelægges, når det passer jer.

I samarbejde med virksomheden kan danskundervisningen tilrettelægges som dag- eller aftenhold og til at omfatte en eller flere forskellige tilgange til danskundervisning hos os eller hos jer:

 
HOS OS
HOS JER
Afklaring sprogligt niveau  √  √
Dansk for begyndere  √  √
Fagspecifik danskundervisning    √
Mentorforløb    √
FVU – læsning for tosprogede 1-4  √ (√)
Modultest iht. CEFR  √

Læs mere om de forskellige tilbud i dansk på jobbet herunder:

Arbejdsmarkedsrettet dansk for begyndere

Arbejdsmarkedsrettet dansk for begyndere kan tilrettelægges for udenlandske medarbejdere og deres ægtefæller.

Københavns Sprogcenter tilbyder arbejdsmarkedsrettet dansk for begyndere i 5 forløb á hver 50 timer. Undervisningen er fleksibelt og kan tilpasses specifikke fag og/eller funktionsområder.

Dansk mentorforløb – opkvalificering dansksprogligt

En sprogmentor er en optimal løsning, når en medarbejder mangler et sprogligt skub for at kunne udnytte sine kompetencer fuldt ud. En sprogmentor er derfor svaret for virksomheden, som ønsker at udvikle og fastholde sine medarbejdere.

Vi tilbyder sprogmentoring inden for en lang række brancher som eksempelvis kontor og service, sundhed, transport og den finansielle sektor. Mentoren lægger et skræddersyet program for den person/de personer, der skal opkvalificeres dansksprogligt.

Mentoren kan give sproglig sparring på alle niveauer - både til den praktiske arbejdsfunktion og på universitetsniveau. Det kan foregå individuelt eller i grupper.

Vores mentorforløb indeholder:

  • Sprogvurdering
  • Intensive udtaleforløb
  • Indføring i faglig terminologi
  • Sprogrevision af oplæg eller rapporter
  • Træning i præsentation og oplæg
  • Generel sproglig opkvalificering
  • Kurser i interkulturel kommunikation
  • E-learning

Vi arbejder med:

  • Diktafonoptagelse af talesprog i arbejdssituationer
  • Foto- og videooptagelse
  • Virksomhedens eget materiale
  • Teknikker til læsning af svære tekster
  • Anerkendte udtaleprogrammer
  • Telefontræning
  • Brev- og mailkorrespondance

Mentorkurser til dig med udenlandske medarbejdere

Københavns Sprogcenter kan desuden tilrettelægge kurser med fokus på sprog og kultur, målrettet ledere med udenlandske medarbejdere, der mangler redskaber til at navigere gennem sproglige og kulturelle barrierer på det danske arbejdsmarked.

Vi skræddersyer kurset til arbejdspladsen og de situationer du og dine kolleger oplever i hverdagen.

FVU læsning særligt tilrettelagt for dansk som andetsprog

FVU kursus i dansk tilbydes ansatte, der allerede har gennemført en danskuddannelse eller har opbrugt deres uddannelsesret og som skønnes at kunne få udbytte af yderligere dansk med fokus på det skriftlige arbejde og/eller læsning.

Læs mere om FVU læsning.

Online dansk på jobbet

Online dansk er for de medarbejdere...

…som ikke har tid til at møde på sprogskolen flere gange om ugen. De har måske travlt eller har skiftende arbejdstider, der gør det svært at følge traditionel klasseundervisning.

Med online dansk kan de koncentrere sig om at lære dansk i et tempo, der passer dem og deres hverdag.

Læs mere om online dansk.

Kontakt os

Ønsker du yderligere information om eller tilbud på dansk i virksomheden, kan du udfylde kontaktformularen herunder eller kontakte Julie Henriques på telefon: 29 17 68 50.

Kontakt Kbh Sprogcenter, Erhverv

Fields marked with an * are required

Online dansk

Fleksibelt og intensivt online danskkursus

Læs mere