Integration for egen regning

Med en delvis brugerbetaling på danskundervisning skal selvforsørgende udlændinge nu selv til lommerne og betale 12.000 kr. for en danskuddannelse. Det sker som følge af en ny skatteaftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Integration på egen regning
Integration på egen regning
Hos Københavns Sprogcenter er vi helt enige i, at det danske sprog er vigtigt, når du bor i Danmark. Men vi kan ikke gennemskue, hvorfor regeringen og Dansk Folkeparti på den ene side kræver, at udlændinge skal mestre det danske sprog og på den anden side spænder ben for danskundervisningen.
Københavns Sprogcenter

Modstridende budskaber om integration

Du har en forpligtigelse til at lære dansk, når du bor i Danmark. Det mener regeringen og Dansk Folkeparti og på den baggrund strammer de nu skruen ved fx at indføre brugerbetaling til tolkning på sundhedsområdet.

Hos Københavns Sprogcenter er vi helt enige i, at det danske sprog er vigtigt, når du bor i Danmark. Men vi kan ikke gennemskue, hvorfor regeringen og Dansk Folkeparti på den ene side kræver, at udlændinge skal mestre det danske sprog og på den anden side spænder ben for danskundervisningen.

Med en delvis brugerbetaling på danskundervisning skal selvforsørgende udlændinge nu selv til lommerne og betale 12.000 kr. for en danskuddannelse. Det sker som følge af en ny skatteaftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Brugerbetaling på danskuddannelserne

Konsekvenser for integration og fastholdelse

Sprog er nøglen til god integration. Det fandt vi ud af på den hårde måde tilbage i 1960erne og 70erne, hvor vi tabte en hel generation af indvandrere på gulvet. Den første lov om danskuddannelse kom i 1986 og siden da har tusindvis af indvandrere benyttet sig af tilbuddet om gratis danskundervisning. Men nu skal det altså koste penge at lære dansk.

Den høje brugerbetaling vil få den direkte konsekvens, at langt færre udlændinge vil lære dansk. De indirekte konsekvenser kan forventes at være, at færre udlændinge vil slå sig permanent ned her i landet, og at de der gør, vil få langt sværere ved at blive integreret. Det vil kunne mærkes for den enkelte udlænding, som nu skal kæmpe endnu hårdere for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i hverdagslivet. Og det vil kunne mærkes for det danske erhvervsliv som er sultent efter arbejdskraft.

De selvforsørgede udgør klart den største gruppe af udlændinge i Danmark og ca. 70 % af de nuværende kursister på danskuddannelserne. Og det er ikke første gang, at reglerne for denne målgruppe strammes.

  1. Det er ikke mere end to måneder siden, at regeringen indførte et nyt klippekort, som incitament til at få de selvforsørgende hurtigere igennem danskuddannelsen.
  2. Seks måneder inden da blev et depositum på 1.250 kr. introduceret.
Integration på egen regning

Det er nu eller aldrig – tilmelding skal ske ved ankomsten

Ræsonnementet bag både depositum, klippekort og brugerbetaling har været at tilskynde udlændinge til at tage danskuddannelsen seriøst og lære dansk hurtigst muligt. Det kan være fornuftigt nok, men en egenbetaling på 12.000 kr. kombineret med de to øvrige tiltag, vil ikke styrke integrationen men tværtimod afholde mange kursister fra nogensinde at komme i gang med danskuddannelsen.

Depositummet skal betales ved tilmelding og brugerbetalingen er aftalt til at være 2.000 kr. pr. modul til betaling forud for undervisningen. De tre første moduler er forholdsvis korte, og derfor vil mange skulle betale 7.250 kr. inden for bare seks måneder.

Samtidig kræves det, at nyankomne udlændinge skal forholde sig til danskundervisning senest fire uger efter ankomsten i Danmark. Det betyder, at hver enkelt meget hurtigt skal træffe endegyldig beslutning om, hvorvidt de vil prioritere danskundervisning OG skal sikre sig, at de også har de økonomiske midler til at gennemføre danskuddannelsen.

Den første måned i Danmark bliver for de fleste udlændinges vedkommende brugt på at finde bolig og finde sig til rette på det nye job eller studium. Og selvfølgelig orientere sig i et helt nyt land. Hvis der på dette tidspunkt ikke er overskud til også at tilmelde sig dansk, er det så nødvendigvis et udtryk for manglende motivation? Næppe.

405 x 298 Brugerbetaling på danskuddannelse

Brugerbetaling vil ramme skævt

Gruppen af selvforsørgende dækker over personer, som er i Danmark for at arbejde eller studere, som medfølgende ægtefælle eller familiesammenført efter EU-reglerne. Denne gruppe tæller både højtkvalificerede arbejdstagere og ufaglærte, der tager arbejde i sektorer som hotel- og restauration, byggeri og service. Det gælder også studerende, som følger undervisning på videregående uddannelser i Danmark, og som på sigt kan blive en værdifuld arbejdskraft for vores erhvervsliv, men som her og nu har ganske få økonomiske midler.

Nu bliver danskundervisning med et forbeholdt de udlændinge, der kan og vil betale selv. Det vil uden tvivl komme til at ramme skævt, således at det ikke nødvendigvis er dem, vi kan få størst glæde af, men de mest ressourcestærke, som får adgang til danskundervisning. 

Det er paradoksalt, at udlændinge på integrationsloven modtager økonomiske belønninger for at bestå en danskuddannelse, når de selvforsørgende udlændinge nu skal straffes økonomisk for det samme.