Rygterne om vores død er stærkt overdrevne

Hos Københavns Sprogcenter arbejder vi lige nu på højtryk. Vores mål er at fortsat kunne tilbyde dig danskundervisning af høj kvalitet fra og med 1. august 2018.
Rygterne om vores død er stærkt overdrevne
Rygterne om vores død er stærkt overdrevne
Vi arbejder lige nu på højtryk for at sikre (endnu) mere fleksibel og målrettet danskundervisning fra og med 1. august 2018. For dig som kunde vil det betyde undervisning i dansk sprog og kultur, som det ikke har været muligt under lov om danskuddannelse. Rygterne om vores død er dermed stærkt overdrevne og vil forhåbentligt være det længe endnu.
Københavns Sprogcenter

Københavns Kommune har valgt ikke at forny driftsaftale om danskuddannelse med de tre nuværende sprogskoler i København: Københavns Sprogcenter, Studieskolen og IA Sprog. Ifølge kommunen kunne ingen af os matche de nye leverandører på prisen.

Fra og med den 1. august 2018 vil Københavns Sprogcenter derfor ikke længere tilbyde danskundervisning som andetsprog i henhold til lov om danskuddannelse. Læs mere

Vi er selvfølgelig kede af, at samarbejdet med Københavns Kommune ophører. Men det betyder ikke, at vi svigter dig som kunde eller trækker os fra en opgave, som vi brænder for.

Kort sagt, rygterne om vores død er dermed stærkt overdrevne og vil forhåbentligt være det længe endnu.

At bygge bro mellem kulturer og mennesker

I over 25 år har Københavns Sprogcenter været en markant spiller på området for danskundervisning for udlændinge. Vi har gennem alle årene sat vores præg på danskuddannelsesområdet. Og en bred vifte af undervisningsmaterialer og pædagogiske idéer har set dagens lys hos os.

Vores fornemste opgave er og har altid været at bygge bro mellem kulturer og mennesker. Tusindvis har med vores hjælp lært dansk og er blevet del af det danske fællesskab. Det er vi dæleme stolte af!

Så – med eller uden driftsaftale – arbejder vi lige nu på højtryk for at kunne tilbyde dig endnu bedre læringsoplevelser fra august 2018.

For dig som kunde vil det betyde undervisning i dansk sprog og kultur, som det ikke har været muligt under lov om danskuddannelse:

  • Færre forhindringer – danskundervisning uden depositum, klippekort eller uddannelsesret.
  • Større fleksibilitet – danskundervisning afstemt din hverdag med mulighed for at skrue op eller ned for indsatsen i perioder.
  • Mere skræddersyede forløb – danskundervisning med mulighed for at supplere din undervisning ud fra egne interesser og behov.

Vi vil fortsat levere undervisning i dansk af høj kvalitet. OG til en pris på nogenlunde samme niveau som under henhold til lov om danskuddannelse.

Vil du vide mere?

Mere information om priser, indhold og varighed bliver offentliggjort på vores hjemmeside inden for den nærmeste fremtid.

Vi ser frem til snart at kunne afsløre vores egen vision for danskundervisning.

Nye danskkurser og priser 

Lær dansk fra august 2018

Skal vi sende en mail til dig, når de nye danskkurser ligger på hjemmesiden?

Kommentarer

deltag i snakken

  • Pallavi

    Kindly let me know about the new rules, structure, and fee that I already deposited last year.

Skriv kommentar

Relaterede indlæg