Danske værdier

Kursisterne i en modul 5-klasse på DU3 på Københavns Sprogcenter, har spurgt hinanden om, hvilke værdier de ser som typisk danske. De fleste genkender værdierne fra danskernes top 10-liste.

De danske værdier

Kursisterne i en modul 5-klasse på DU3 på Københavns Sprogcenter har spurgt hinanden om, hvilke danske værdier de kender.

De fleste genkender værdierne fra danskernes top 10-liste, men kursisterne peger også på helt andre sider af Danmark og danskerne.

Hvad synes danskerne er specielt ved Danmark?

Hvad er det, der former Danmark og danskerne? Det lavede Kulturministeriet en afstemning om i efteråret 2016, den såkaldte Danmarkskanon.

Danske værdier

Kursisternes syn på de danske værdier

De fleste genkender værdierne fra danskernes top 10-liste, men kursisterne peger også på helt andre sider af Danmark og danskerne.

”Folk stoler meget på hinanden”

Dimitar Kanchev har interviewet Maria Sjørup, som kommer fra Ukraine. Hun er 25 år gammel og har været i Danmark i knap 3 år. Hun er gift med en dansk mand, som hun bor sammen med i Nyhavn.

Hvilke værdier kan du genkende fra Danmarkskanonen?

”Tillid er den værdi, der har gjort størst indtryk på mig. Jeg blev overrasket over, hvor meget folk stoler på hinanden i Danmark. Det er noget, der aldrig kommer til at ske i Ukraine.”

Hvad synes du selv, der er specielt ved Danmark?

”Jeg synes, at en af de vigtigste og mest specielle ting ved Danmark er, at folk har en god balance mellem arbejde, fritid og venner.”

Er det en god idé at lave en Danmarkskanon?

”Ja, for på den måde kan andre folk forstå, hvordan danskerne har det i hverdagen, og hvad der er vigtigt for dem. Derudover kan danskerne selv bruge den til at lære mere om deres egen kultur og værdier.”

Kursister ved Københavns Sprogcenter

”Danskerne elsker deres sprog”

Kristina Blackwell har interviewet Scott Challgren, som kommer fra USA. Han har været i Danmark i ca. 8 måneder i alt og har boet flere forskellige steder i Storkøbenhavn.

Hvilke værdier kan du genkende fra Danmarkskanonen?

”Jeg kan genkende det danske sprog, for danskerne elsker deres sprog – de er virkelig stolte af det. Når de går på gaden, taler de næsten aldrig engelsk til mig, selvom de godt kan høre, at jeg ikke er dansker. Det er et tydeligt tegn på, at danskerne elsker deres sprog.”

”Danskerne elsker at arbejde”

Maryam Janafrouz har interviewet Wenqing Zhoe, som kommer fra Kina. Hun er 34 år og har boet i Danmark i ca. 7. år. Hun er gift med den dansk mand og studerer på Copenhagen Business School.

 Hvilke værdier kan du genkende fra Danmarkskanonen?

”Jeg kan genkende velfærdssamfundet, frihed, kønsligestilling og hygge, men jeg er ikke sikker på den kristen kulturarv. Jeg ved godt, at Danmark er et kristent land, men for danskerne er julen mest bare en fest.”

 Hvad synes du selv, der er specielt ved Danmark?

”At arbejde er meget vigtigt for danskerne. Næsten alle danskere har et job, og de elsker at arbejde. De synes, at man skal klare sig selv.

Det betyder, at de ikke får noget hjælp fra familien. Det er ikke så vigtigt, hvilket slags arbejde, de har. Det vigtigste er, at man kan tjene penge og være selvstændig.”

Skriv kommentar

Relaterede indlæg